Gode råd om bryllupsfotografering
Vores erfaring er at rigtig mange hyrer en god professionel fotograf til at tage deres bryllups billeder og det fortryder de helt sikkert ikke.
Desværre ser vi flere og flere der "nøjes" med at få
taget billeder af en god ven eller bekendt som har et stort
kamera !
Nogle gange går det godt men ofte ser vi desværre at der
ikke er styr på lokation til at fotografere, ligesom der ingen
back-up lokation er indendørs i tilfælde af dårlig
vejr.
Endvidere bør man huske at et kamera ikke tager bedre billeder end den der bruger det, så bare fordi det er et stort kamera er der desværre ikke garanti for gode billeder.
En professionel fotograf har inden dagen fået styr på
hvor der skal fotograferes, hvilke billeder i gerne vil have og har
også tænkt over om der eventuel skal bruges ekstra lys eller andre
ting for at det lykkedes.
Ligeledes har de som oftest en "drejebog" i
hovedet over hvordan brudeparret skal posere på de forskellige
billeder.
Vores bedste råd er hyre en professionel fotograf, nøjes evt. med i første omgang at få taget billederne hvis ikke i synes økonomien er til store albums og væg fotos, dem kan i altid nå at få lavet efterfølgende når bare der er nogle gode billeder at lave dem udfra.
Husk at fotograf kan være mange ting der er stor
forskel på at fotografere produkt fotos og portrætfotos.
Jeg har oplevet en fotograf der vidste alt om
kamerateknik og lyssætning men ikke havde begreb overhovedet om at
stille brudeparret pænt op.
Kender i ikke fotografen så spørg ind til referencer og bed om at
se billeder fotografen har taget.
Vælger i at få en ven eller bekendt til at stå for fotograferingen så sørg for at få en god snak med vedkommende om hvilke type billeder i vil have samt hvor de skal tages. Afstem i det hele taget med "fotografen" så der er styr på tingene.
Få gerne venner og bekendte til at tage masser af fotos
til festen af gæsterne, limousinen, bryllupskagen, gaverne,
bandet og alt det andet, billeder får man aldrig nok af !
Til info er jeg selv ivrig hobby fotograf men kender mine begrænsninger, jeg fotograferer gerne når jeg er til fest men kun stemningsbilleder.
Hvis i normalt bruger solbriller ! Lad dem ligge i etuiet de sideste 15 -20 dage før jeres bryllupsdag så jeres øjne vænner sig til sollyset så har i ikke så stor tendens til at stå og knibe øjene sammen på billederne.
Skal i tage billeder i naturen så husk at tage nogle hverdags sko eller støvler med til bruden, hvide silkesko er ikke hvide længere når de har været en tur over en fugtig græsplæne.
Bliver der kastet med ris kan de let give små hvide skjolder på gommens tøj, det fjernes let med en let fugtet klud.
Husk læbestift, pudder m.m. til at friske bruden op med efter vielsen, det er set før der kommer en tåre eller to !
Når i skal fotograferes er det rart det foregår et sted
hvor der ikke er for mange gæster, så der bliver "arbejdsro" til
jer og fotografen. En hjælper eller to er en fordel når der skal
rettes på kjole, makeup m.m.
I kan finde nogle gode bryllupsfotografer på siden med
links.